Velkommen til Aalborg Taekwondo

Taekwondo er en kampkunst fra Sydkorea, betyder frit oversat; fod (Tae), næve (Kwon), system (Do). Efterhånden som taekwondo har udviklet sig som konkurrencesport, er den moderne taekwondo blevet kendt for sine høje spark, men i Aalborg Taekwondo Klub lærer du meget mere end det. I træningen lægges der vægt på styrke, smidighed og disciplin, og derudover udvikler du færdigheder indenfor selvforsvar.

I vores klub vægter vi fællesskab og respekt for hinanden højt. Vi har et bredt udvalg af hold, og alle kan deltage i træningen uanset niveau. Udover de fastlagte træningstider, afholdes jævnligt træningsweekender og andre sociale arrangementer.

Vi er både aktive på vores Facebook-side og Facebook gruppe. Her kan du holde dig opdateret om aktiviteter og nyheder i klubben, samt finde billeder og videoer fra tidligere arrangementer.

Seneste nyt

👇 SPARRING OG BANETRÆNING 👇

Er du interesseret i at deltage i stævner? 🥋 Aalborg Taekwondo Klub inviterer til banetræning og sparring, hvor du kan blive klogere på kamp og teknik med vores dygtige coaches, Nikoline og Armin, som har mange års erfaring bag sig. 💪 Mød nye sparringspartnere og få fif til, hvordan dine teknikker kan komme til at sidde lige i skabet. 🤩

Forbered dig på en hyggelig og lærerig dag med sved på panden, og husk mad, drikke, e-sokker og kampgejst. 👊

Tilmeld dig SENEST 10. marts på:
📆 https://www.soobak.dk/event/fight-club--banetraening

Vi glæder os til at se dig!

I fredags var Armin, Nick, Marcus, Mathias og Christian til kampdommerkursus og hermed certificerede til at være kampdommere. 🏅

💪 SEJE KÆMPERE TIL ESBJERG CUP 💪

I går var kampholdet afsted til Esbjerg Cup, hvor Marcus, Christian Dupont, Mathias og Nick deltog, og Armin og Christian Bjerre var med som coaches. 🥋

Efter en flot kamp røg Nick desværre ud i kvartfinalen. For Marcus, Christian og Mathias var det deres første kampstævne, og de hæv alle en medalje med hjem. 🤩 Mathias vandt sølv i sin vægtklasse. 🥈 Christian og Marcus var i samme vægtklasse, og mødte hinanden i finalen. Det var Christian, der stak af med guldet, og Marcus endte altså på en 2. plads. 🥇🥈 Du kan måske også genkende ham på 3. pladsen - det er nemlig den tidligere Soobak'er, Malik! 🥉

Godt gået alle sammen! 👏

⭐️ GRADUERING ⭐️

Har du lagt mærke til noget anderledes nede i klubben? 🤔 Du gættede rigtigt! Der er kommet nye farver på bælterne i weekenden. 🤩 Hele 26 styk! Stort tillykke! 🤍💛🧡💚💙

En lille hilsen fra gårsdagens Old Boys. 👋

Du kan træne med dem hver søndag kl. 09.00. Holdet er for alle over 30 år. 💪

Træningstider:
📅 https://www.soobak.dk/calendar