Selvforsvar med Kim

søndag, 11. juni klokken 11:00
11. juni kl. 11:00 til 14:30

Nordkraft
Kjellerups Torv 1, 9000 Aalborg, Danmark
15
Deltagere
0
Inviterede

Selvforsvarsevent med Kim!

Aalborg Taekwondo Klub inviterer til selvforsvars workshop med Kim Hovgaard. Arrangementet er for alle klubbens medlemmer, som er interesseret i at lære selvforsvar. Minimums alder er 13 år.

Dagens program:

1 Del Kl.  11:00 – 12:30
Pause kl. 12:30 – 13:00
2 Del Kl.  13:00 – 14:30

______________________________________________________________

Arrangementet koster 75,- pr. deltager. Der er mulighed for tilkøb af sandwich - ellers skal du selv medbringe en madpakke. Klubben byder på en kold sodavand samt lette snacks.

Vi træner i alm. idrætstøj. Husk drikkedunk og tandbeskytter (hvis haves). Ved spørgsmål bedes du kontakte Rasmus Kjeldsen på Facebook eller mail [email protected]

Tilmelding senest d. 9 juni

 

__________________________________________________

Hvem er Kim?

Jeg har trænet kampsport i lidt over 30 år, startende med traditionel japansk jiu-jitsu i ca. 1989. Midt i 90'erne startede jeg med en form for fuld-kontakt selvforsvarstræning, hvor vi arbejdede inden for alle nærkampens 4 afstande: Kicking, boxing, trapping og gulvkamp. Især gulvkampen og den relativt store mængde brydning førte os helt naturligt over i MMA, som jeg begyndte at træne mere seriøst sidst i 90'erne og fuld tid fra år 2000. I den forbindelse begyndte vi at tilegne os grappling evner og at deltage i de første submission wrestling stævner i DK. Der høstede jeg 3 titler i streg, alle kampe vundet på submission. I samme periode begyndte jeg også at have MMA kampe og gjorde professionel debut i ca. 2003. Dette kulminerede med et VM bælte i Ultimate Combat i 2004.

Omkring år 2010 lagde jeg MMA'en på hylden og tog for første gang en gi på og begyndte helt officielt at træne BJJ på fuld tid. Det har jeg gjort lige siden og har nu sort bælte med en stribe. Gennem alle mine år med kampsport, inklusiv MMA og BJJ, har min primære interesse været selvforsvar og at undersøge, hvad der reelt virker i nærkamp, for helt almindelige kampsportsmennesker. Dette i sådan en grad at den eneste grund til at jeg overhovedet kæmpede professionel MMA var for at teste om det jeg tænkte om kamp faktisk også virker. Jeg tror på, at man skal kunne lidt af det hele, mens jeg også tror på, at forholdsvist små, men vigtige ting kan betyde enormt meget for effektiviteten af det du laver.

15
Deltagere
0
Inviterede
Pris:
  • Pris pr. person - 75,00 DKK
Tilkøb:
  • Sandwich - kylling og bacon - 52,00 DKK
  • Sandwich - skinke og ost - 52,00 DKK
  • Sandwich - tunsalat - 52,00 DKK
  • Sandwich - falafel (vegetar) - 52,00 DKK
  • Sandwich - æg og rejer - 52,00 DKK
  • Sandwich - Vegansk - 52,00 DKK
Tilmeldingskrav:
  • Alderskrav: Fra 13 år til og med 99 år
Tilmeldingsfrist: