Medlemspolitikken sikrer træning af børn, unge og voksne under retmæssige omstændigheder.
-
Politikken er gældende for bestyrelsesmedlemmer, alle instruktører, hjælpetrænere og andre med tilknytning til mon- og børneholdet.
-
Børnepolitikken skal skabe et trygt og lærerigt miljø for børnene.
-
Børnetræningen skal tage udgangspunkt i børnenes behov, både motorisk og adfærdsmæssigt.
-
Jævnfør pågældende lovgivning og i overensstemmelse med klubbens vedtægter indhentes en børneattest på alle børneholds instruktører.
-
Mobning og chikane af enhver art tolereres ikke på børneholdet. De tilknyttede instruktører samt bestyrelsen vil i hvert enkelt tilfælde tage stilling til den pågældende episode og igangsætte de nødvendige konfliktløsende tiltag.
-
Klubben skal danne rammerne for et børnevenligt miljø.
-
Klubbens forældrerepræsentant er talsmand for klubbens børnehold til bestyrelsesmøderne.
-
Børnegradueringerne skal være en positiv oplevelse for børnene og tager udgangspunkt i de motorisk og adfærdsmæssige færdigheder, som er tilegnet under børnetræningerne.
-
Børnearrangementerne må ikke fraholde specifikke grupper af børn fra at deltage og klubben bestræber sig på at afholde andre aktiviteter end selve træningen, fx i form af fastelavn, juleafslutning mm.
-
Mon-børn flytter til børneholdet mellem deres 8- og 9-års fødselsdag, og børn på børneholdet flytter til voksenholdet omkring deres 15-års fødselsdag. Det specifikke tidspunkt vurderes dog af instruktøren.
Ungdoms- og voksenpolitikken skal skabe et trygt og lærerigt miljø for unge og voksne.
Instruktørpolitik indebærer beskrivelse af den ønskede handlemåde for instruktører og hjælpeinstruktører i Aalborg Taekwondo Klub.
-
Bestyrelsen beslutter i samarbejde med instruktør formanden, hvem der er godkendt til at være instruktør eller hjælpeinstruktør i klubben.
-
Unge og voksne udøvere med den nødvendige erfaring bør tilbydes et trænerkursus og involveres i afholdelsen af træningerne som hjælpeinstruktører.
-
Alle instruktører skal have gennemgået den nødvendige undervisning, relevant for deres virke som instruktør på det pågældende hold. Hjælpeinstruktører skal som minimum oplæres af de aktive instruktører, ved gradvist at varetage større del af træningen.
-
For at være instruktør eller hjælpeinstruktør udfyldes der hvert år en børneattest (gælder fra 15 år). Det sker hvert år efter generalforsamlingen og opfølgende hvis der kommer nye instruktører til.
-
Instruktørerne er ansvarlige for tilrettelæggelsen af træningerne på holdene. Dette sikres gennem en træningsplan for de enkelte hold.
-
Grundholdet skal understøtte eleverne til konkurrence holdene. Stil og funktionalitet skal kunne understøtte teknikholdet såvel som kampholdet til konkurrencerne.
-
Træningerne opbygger det nødvendige repertoire, stil og funktionalitet, som efter Dansk Taekwondo Forbunds pensum.
-
Evalueringen af den enkelte udøver under træningen skal ikke være af udstillende, men motiverende karakter, baseret på positiv og anerkende pædagogik.
-
Forventninger til instruktør/hjælpeinstruktør:
-
Møder forberedt op til træninger.
-
Gør ‘brug af de øvrige instruktøreres erfaringer, for at medvirke i at fortsætte klubbens udvikling. Stil spørgsmål og kom med ideer til forbedringer.
-
Deltager ved instruktørmøder.
-
Fungerer som et godt eksempel både i og udenfor klubben, fx til træninger samt arrangementer.
-
Goder for instruktører og hjælpeinstruktører:
-
Goder bortfalder, når man ikke længere er instruktør eller hjælpeinstruktør i klubben.
-
Bestyrelse og instruktørformand evaluerer instruktørernes virke og træningernes indhold i forhold til træningsplanen for det pågældende hold og dertil vedtaget politikker på området.
-
Før og efter børnetræning og montræning sørger instruktører for at klæde om før børnene ankommer eller uden for klubbens lokaler (i omklædningsrummet eller på toilettet)